Det andet billede gives i uddraget, men det vil jeg forklare senere.

Analyse af uddraget (Bilag 1)

    Først skal det lige nævnes at de linjehenvisninger jeg giver kun passer til det udleverede uddrag (Bilag 1), og ikke i bogen, da der er brugt en anden formatering.
    Personerne i uddraget er Sam, Frodo og Gollum. Sam er gennemgået tidligere, så ham vil jeg ikke gå i dybden med. Dog vil jeg vise eksempler på hans markante godhed. De to andre vil jeg karakterisere.

Karakteristik

Frodo

    Frodo er hovedpersonen i første bind af LotR. I de to sidste bliver hovedrollen, så at sige, delt ud så der er flere sideløbende historier der foregår samtidig. Dog forbliver Frodo hovedperson i den forstand at det er ham (og Sam) der løser den primære konflikt; nemlig Ringens destruktion.
Tolkien placerer ham først i the Shire, det simple landbrugssamfund beskrevet tidligere. Det virker næsten som en Edens have, og hvis man følger den tankegang kan Frodo beskrives som at være Adam før syndefaldet. Det bliver dog hurtigt tydeliggjort at verdens storhed er i forfald, og Frodo må forlade sit paradis. Frodo er hvad man kalder en anti-helt. Han er ikke den stolte mytiske helt som der bliver skrevet om i historiebøgerne. Der er en længere forklaring på dette senere i afsnittet ”En hobbit som hovedperson”.
    Fra starten af bogen til the Council of Elrond (II/2) er Ringens byrde blevet lagt på Frodos skuldre af udefrakommende kræfter. Dette kan paralleliseres med menneskehedens byrder (såsom at holde verdensfreden) som bliver lagt på vore skuldre ved fødslen. Uden held ønsker Frodo at Gandalf eller Tom Bombadil fritager ham for Ringen. Dette kan igen paralleliseres med menneskets trang til at skyde ansvaret fra sig, og håbe på udefrakommende assistance evt. fra Gud. (jf. afsnit om mannikæisk ondskab) Men ved Elronds råd løfter Frodo sig op på et højere stadie idet han siger (II/2/264):

”I will take the Ring (…) though I do not know the way.”

    Dette kan ses som en klar parallel på Kristus da han frivilligt tog menneskehedens byrder på sine skuldre. Her vises der at man skal være vidende om sit eget ansvar og acceptere sin pligt. (jf. afsnit om mannikæisk ondskab) Ligesom Kristus frivilligt tager korset på ryggen, accepterer Frodo Ringen som sit ansvar. Denne frivillige accept er et symbol på individets valg til at tage imod den moralske udfordring at leve i verden. Senere i bogen siger Frodo (II/10/397):

“It would be the death of you to come with me, Sam, (…) and I could not have borne that.”

     Her ofrer han sig og vil bære byrden (Ringen) alene. Dette er endnu en gang parallel med Kristus, og endnu en kan findes i slutningen af uddraget (l. 66-68):
 
“But for [Gollum], Sam, I could not have destroyed the Ring.
The Quest would have been in vain, even at the bitter end.
So let us forgive him! For the Quest is achieved, and now all is over.
 I am glad you are here with me. Here at the end of all things, Sam.”
Previous    Next    Home    top