De tre sidste sætninger viser en kraftig resignation. Frodo ved at det nu er slut, og alligevel tilgiver han Gollum. Det er en klar parallel med Kristus der tilgiver sine bødler før de slår ham ihjel. På trods af den resignation er både Sam og Frodo glade; et træk som hobbitterne ofte har. (jf. nedenstående afsnit om hobbiter)
    Tidligere i uddraget i l. 58-59 står der: ”(…) in his eyes there was peace now, neither strain of will, nor madness, nor any fear.” “Strain of will” kan vise begge typer ondskab. Den mannikæiske ved at Frodo kæmper med Ringens vilje og at har sluppet dens tag nu, og den boethianske ved at Frodo ikke længere kæmper med sit eget indre. Uddraget slutter med at Frodo, med Gollums hjælp, er kommet ud af sin afhængighed til Ringen og er blevet sig selv igen.

Gollum

    Gollum er en tidligere Hobbit som har haft den Ene Ring i over 500 år, og han er tydeligt mærket derefter. Oprindeligt hed han Sméagol, men kalder sig nu Gollum. Gollum har opbygget en helt ny identitet og er klart blevet skizofren. Begge identiteter er til stede hele tiden og de taler sammen. Dette er en tydelig og meget dramatiseret udgave af den boethianske ondskab. Man kan kalde Gollums ”ring-jeg” for hans onde side og hans virkelige jeg for hans gode. Ringens afhængighed har sat dybe spor i Gollum, og nogle vil påstå at han er uhelbredeligt bundet til Ringen. Det virker dog for mig, som om han langsomt bliver ”sig selv” igen i løbet af den lange march han går med Sam og Frodo. Han er ved at komme sig. Man kan fornemme det på hans stemme. Han kalder sig ”I” i stedet for Gollum, og bruger sit rigtige navn, Sméagol. Han falder dog til sidst tilbage i sit onde jeg igen. (Se afsnittet ”Ringen ødelægges”) Den primære grund til at han falder tilbage er nok at Ringen overvinder ham. Herved virker han som Frodo bare med modsat fortegn. I tredje bind af LotR falder Frodo dybere og dybere i Ringens vold, hvorimod Gollum får det bedre og bedre. Til slut vender det og Frodo kommer ud på den gode side, hvor Gollum ender på den onde. Han taber til sidst. Frodo og Gollum kan derfor ses som to sider af samme sag.

Godhed og ondskab i Uddraget

I linje 7 er der en interessant sætning:

”But I do not choose now to do what I came to do.”

    Den peger i retning af den mannikæiske ondskab: ”I do not choose to do” Det betyder at han ikke vælger eller rettere: det er ikke ham der vælger; der bliver valgt for ham. Dvs. at det er Ringen der overtager ham – ikke ham der overtager Ringen. Havde der stået ”I choose not to do”, så havde det klart været hans eget valg.
    Der er nogle klare symboler i linje 18:

”Then his wrath blazed in consuming flame, but his fear rose like a vast black smoke to choke him.”
Previous    Next    Home    top