sporadiske pletter på et ellers mørkt maleri, og det er desuden kun med nød og næppe at det gode sejrer.5

Ringen

    Et af de facts som bliver tydeliggjort om Ringen er at den ikke kan forlades. Den kan forlade dig. Dette er et faktum som mange har valgt at angribe Tolkien på, da han tydeligvis har tilladt undtagelser til den regel. TS mener at reglen holder vand, hvis man bruger et ord som Tolkien ikke selv brugte til at forklare en af Ringens kræfter. Ordet er ”afhængighed”. Dette kan forklare hvorfor både Bilbo og Sam kan give den fra sig frivilligt. De har ikke brugt Ringen særlig meget og er derfor kun i de første faser af afhængighed. Desuden kan det også forklare både Gandalfs og især Galadriels afvisning af Ringen som er vist her (II/7/356):

”I do not deny that my heart has greatly desired to [get the Ring](…)”

    På dette stadie er Ringen ikke mere end en fristelse, og kan derfor afvises uden store problemer. Med hensyn til Gollum er det Ringen der vælger at forlade ham. I hans sene stadie af afhængighed ville han aldrig kunne give den fra sig frivilligt.

Ringens ondskab

    Ringens ondskab bliver fremstillet som en blanding af de ovenstående typer ondskab. Dens flertydighed bliver vist flere gange igennem historien. Første gang det bliver vist er (I/2/48) (min fremhævning):

“(…) handed it slowly to the wizard. It felt suddenly very heavy, as if either it or Frodo himself was in some way reluctant for Gandalf to touch it.”

    Umiddelbart virker det ikke vigtigt hvilken af disse forklaringer der er den rigtige, men der er en forskel som har grund i opfattelsen af ondskab. Hvis Boethius har ret så er ondskaben intern og årsagen er synd eller svaghed; set på den måde føles Ringen tung fordi Frodo ubevidst ikke vil forlade den. Han er, om man vil, allerede i de første stadier af afhængigheden. Hvis Manichaeas har ret så er ondskaben en udefrakommende kraft, der på en eller anden måde gør selve Ringen ond; i det tilfælde er det Ringen som adlyder sin mesters vilje og ikke vil genkendes. Begge forklaringer er ækvivalente i et fantasy univers. Da Bilbo ikke vil give Ringen fra sig i starten af bogen, vil man i dag tydeligvis sige at det er hans egne ubevidste ønsker som kommer til udtryk. LotR er imidlertid gennemsyret med den ide at Sauron opererer på afstand; han bogstaveligt talt animerer the ringwraiths og til dels også orkerne. (Jf. analysen af uddraget) Gandalf omtaler også Ringen som levende; dvs. den kan skrumpe eller udvide sig, eller forlade sin bærer. Tanken at Ringen på den ene side er en forstærker for ens indre ønsker og følelser, og på den anden side er et levende væsen med sine egne drifter og kræfter er tilstede fra begyndelsen af bogen. Den harmonerer med de to teorier om ondskaben forklaret tidligere. Denne tvetydighed bliver tydeliggjort flere steder i bogen, men mest tydeligt ved Amon Hen (II/10/392):
Previous    Next    Home    top